Oksbøl præstegård og dens beboere

gl prastegard.jpgDer var engang – for mange år siden, ja så længe siden at, vi ikke kender årstallet. Hvor der skulle bygges en præstegård i Oksbøl. Den første præstegård nævnes i 1660, hvor den omtales som en gammel bygning, som var 22 meter lang og havde 11 fag, 4 skorstene, bindingsværk og stråtag, en kælder, en kostald, en lade, hønsehus og en skole hvor konfirmanderne blev undervist. 11 rum i præstegården kunne varmes op samt et værelse på loftet. Præstegården skulle være nedbrændt under Svenskerkrigen 1678 – 1680 og så opført igen. En bjælke i kostalden bærer årstallet 1681 og bogstaverne M.I.

Præstegården havde følgende jorde:

Smejhoi – Østermai – Svarretoft – Sillevart – Tornbjerg – E’ rævgrau – Torremos – Høytoft – og skov i Lusig.

Præstegården har haft mange beboere gennem årene, her omtales de præster som der findes billeder af.

I 1842 hvor Holger Fangel bliver sognepræst i Oksbøl, han flytter ind i præstegården sammen med sin hustru Ulrikke Johanne og deres barn- de får endnu et barn i Oksbøl.

Holger Fangel syntes at præstegården havde mange mangler, så han måtte selv låne 500 rigsdaler til at istandsætte præstegården. I 1861 flytter Holger Fangel til Havnbjerg for at blive præst.

1861 – 1867 Bor sognepræst Ole Jørgen Smit i præstegården, ham ved vi ikke noget om. Pastor Ole Jørgen Smit fratrådte sit embede i 1867 ( intet foto )

I 1867 – flytter sognets nye præst Hans Thomsen Hørlyck og hustru Anna, samt deres 4 børn ind i præstegården, de får yderligere 1 barn. Hans Thomsen Hørlyck dør i 1868 kun 44 år gammel. ( intet foto )

I 1868 – får sognet ny præst, Ernst Ludvig Emil Holm og hustru Julie Elise Theone, samt deres 4 børn, de får yderligere 2 børn. Julie Elise dør i barselsseng kun 35 år gammel. Ernst bliver derefter gift med Lucie Freiderikke Charlotte og de får 3 børn. Ernst dør i 1888 56 år gammel.

1888 – Sognets nye præst bliver Johannes August Claudius Wernich og hustru Kjesten Cathrine Elisabeth, de får 4 børn som de bor sammen med i præstegården. Johannes Wernich fratræder sin stilling i 1902.

1902 – får sognet ny præst, det er den tyske præst Heinrich Eduard Andreas Asmussen og hustru Tony Susanne Marie og deres 6 børn, de får endnu et barn i Oksbøl. Familien Asmussen bliver de sidste beboere i den gamle præstegård.

Den 29. december 1913 brænder den gamle præstegård, pastor Asmussen og frue var til julebal i Harmonien, Nordborg. Klokken ca. 21. fik pastor Asmussen beskeden om at præstegården brændte, han skyndte sig til Oksbøl, branden kunne ses helt ude fra Karholm, nattehimlen var lyst op, det lignede næsten en solopgang og kirkens tårn var helt oplyst.

Om aftenen kl. 22.00 blev Nordborg frivillige Brandværn alarmeret, Cirka 15 minutter efter alarmeringen var værnet allerede ved præstegården. Hele Pastoratet stod i flammer, selvom der også var sprøjter fra Oksbøl, Havnbjerg og Svenstrup. Trods en mægtig indsats var intet af præstegården at redde.

Branden var opstået i et brændeskur. Pastor Asmussens søn Heinrich blev mistænkt for at have sat ild til præstegården, men det blev aldrig bevist. ( Inden præstegården brændte havde der været flere brande i Oksbøl by) Ved branden gik altersølvet  ( alterkalken ) til grunde, men kirkebøgerne og oblatæsken blev reddet.

Opførelsen af den nye præstegård.

Lige efter nytår 1914 startede oprydningen af brandtomten, der blev sorteret ca. 20.000 mursten fra, som kunne bruges til den nye præstegård.

Der blev udarbejdet to byggeprojekter, et fra arkitekt S.H. Bötker i Sønderborg og et fra arkitekten Prinz i Kiel. Menighedsrådet besluttede sig for Bötkers projekt.

Murerarbejdet skulle udføres af Heinrich Cramer fra Nordborg og tømrerarbejdet skulle udføres af Tømrer Frederik Frederiksen i Guderup. Præstegården skulle opføres hvor den gamle havde lagt, den blev 24 meter lang 11½ meter bred.

Den 1. Maj kunne det første spadestik tages til den nye præstegård og den 4. juli blev der holdt rejsegilde.

På grund af 1 verdenskrigs udbrud i august 1914 havde bygmestrene svært ved at få mandskab, da de fleste blev indkaldt til krigstjeneste. Derfor blev byggeriet forsinket, fra oktober til slutningen af december. Johannes Jørgensen ( Vejmand ) som boede over for kirken, har fortalt at murerne drak temmelig meget og det kan ses flere steder på præstegården, hvor murskiftene ikke passer, det ses meget tydeligt ved fordøren.

Pastor Asmussen og familie kunne flytte ind i præstegården til juletid, da stod de fleste rum klar. I januar 1915 stod præstegården endelig helt færdig, nyopførelsen af præstegården beløb sig til 35.000 Mark.

Pastor Asmussen og familie blev præstegårdens første beboere. Pastor Asmussen dør i 1919. Der fortælles at Pastor Asmussen var en meget streng herre ( fortalt af Svend Claus Nicolaisen, Oksbøl, havde gået til konfirmationsforberedelse ved Asmussen )

I 1920 – fik præstegården nye beboere det var pastor Nikolaj Blichfeldt og hustru Karen Helene og deres 3 børn de får 1 barn mere i Oksbøl. I synsprotokollen kan følgende læses, 1924 svamp i gulvet i dagligstuen, 1930 der indrettes en svinesti, hegnene om haven rappes og renses, 1931 nyt komfur anskaffes, 1938 ny vask i køkkenet. I 1943 flyttede Nicolaj Blichfeldt til Nordborg, hvor han var blevet sognepræst.

I 1943 – flyttede pastor Erich Petersen Alshauge og hustru Sophie Magdalene ind i præstegården, de får 2 børn. ( Sophie Magdalene Berner Schilden Holsten var baronesse fra godset Langesø på Fyn. Hun var født d. 27. april 1906 )  I synsprotokollen kan følgende læses, 1944 skorstenspibe repareres, ny varmeovn til værelse, 1945 der opsættes større tagrender, 1946 mangel på materialer til reparation pga. krigen, 1947 køkkenbordet trænger til nyt linoleum, 1948 der indsættes centralvarme-komfur, præsten skal betale differencen mellem dette og et almindeligt komfur, 1950 havestuens loft repareres, 1951 havestuens loft stadig utæt, 1955 præstegårdens træværk endnu ikke malet pga. håndværkernes travlhed, 1958 nyt varmeapparat i pigeværelset, 1964 der anlægges p plads foran haven.

Erich P. Alshauge gik på pension i 1977 og døde den 11. Juni 2006 – 99 år gammel, på sin fødselsdag.

Præstegården gennemgik nu en større renovering inden sognets nye præst Ole Werth Sørensen og familie kunne flytte ind i 1978. I OWS embedsperiode har præstegården været under løbende vedligeholdelse, af større ting kan nævnes jordvarmeanlæg, renovering af havestuen, nyt badeværelse på loftetagen og nye vinduer i hele præstegården. I synsprotokollen i 1982 kan følgende læses, konfirmandstue og garage i så ringe stand at den bør nedrives og nyopføres, i årene efter opføres en ny konfirmandstue / mandskabsbygning ved præstegården.

Pastor Ole Werth Sørensen gik på pension i august 2013, han fyldte 70 år den 26. august 2013. Ole og Jytte flyttede til Sønderborg.

Inden præstegården skulle have nye beboere skulle den gennemgå en større renovering, nyt tag, kontor, køkken, badeværelse, nye lofter, så nu fremstår præstegården flot.

I december 2013 – fik præstegården så nye beboere, sognets nye præst, Camillan Sønnøve Hansen, med familie flyttede ind i præstegården.

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse med tekst.

Præstegårdens beboere gennem tiderne.

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse med tekst.