Kirkeskibet i Oksbøl kirke

Kirkeskibet i Oksbøl kirke ''Skoleskibet Danmark''

Kirkeskibet i Oksbøl kirke ”Skoleskibet Danmark”

Oksbøl kirke har et kirkeskib, sådan en skibsmodel som hænger i mange kirker i Danmark, kirkeskibet i Oksbøl kirke har bare ikke set dagens lys i mange år, i 1982 blev kirkeskibet ramt af en fane ved en konfirmations gudstjeneste og gik ”ned” flere dele på skibet blev ødelagt.

Kirkeskibet blev efter ’’forliset’’ pakket ned i en kasse og gemt væk på præstegårdens loft, men da præstegården skulle restaureres i 2013 kom kassen med skibet frem. Menighedsrådsformand Johann Petersen sørger for at skibet bliver sendt på ’’værft’’ hos Helge Lieberg i Bolderslev, som nu har restaureret kirkeskibet.

Jeg blev kontaktet midt i januar af sognepræst Camilla Hansen, hun spurgte om jeg ville fortælle noget om kirkeskibet, når det skulle genindvies, jeg sagde ja, for det kunne vel ikke være så svært. Jeg vidste at, det var ’en person som var i familie langt ude, med Bent Peder Krogh, så ham kunne jeg da bare spørge Bent Peder, han vidste ikke så meget, for det var en gren af familien, som man aldrig havde haft rigtig kontakt med. Men jeg fik de oplysninger som Bent Peder havde. Ham som byggede kirkeskibet hed Jørgen Helvig Jensen og var gift med Katha og hendes mor var født i Oksbøl og hed Anna Krogh.

Så begyndte jeg at søge i kirkebøgerne, jeg fandt hurtigt Anna Krogh som var født her i Oksbøl, den 26. maj 1900 – Anna bliver gift med Peter Nissen fra Lavensby, de bliver gift her i kirken den 25. oktober 1921.

Den 5. december 1921 får Anna og Peter en datter som bliver døbt Cathrine Nissen ( men kaldes Katha )

Familien Nissen flytter til Sønderborg hvor faderen Peter Nissen bliver lagerforvalter på Solofabrikken. Katha bliver udlært inden for manufakturhandel hos I.H.Kock i Sønderborg. I starten af 1940’erne rejser Katha til København hvor hun arbejder i ILLUM.

Så gik arbejdet i stå, jeg kunne ikke finde ud af hvornår Katha bliver gift, der er mange sogne i Københavns området -og skulle jeg nu gennem alle de kirkebøger. Nej tænkte jeg. Bent Peder havde fortalt at der skulle være en søn som hed Erik Helvig, så ham søgte jeg efter på Krak og facebook uden resultat, jeg fandt nogen som hed Helvig Jensen, men de kendte ingen Jørgen Helvig Jensen eller Erik Helvig.

En formiddag skulle jeg ind på en hjemmeside som hedder LinkedIn, det er et sted man kan have sin profil liggende, hvis man evt. søger arbejde, for sjov skyld søger jeg efter Erik Helvig -og der dukker et navn op, men der kan jo være flere med dette navn, jeg skiver en mail til ham og spørger om han kender en som hedder Jørgen Helvig Jensen og i løbet af 1 time er jeg i kontakt med Erik Helvig, han svarer mig, Han er særdeles velkendt af mig, idet han er min nu afdøde far. Så endelig har jeg fundet sønnen af Katha og Jørgen Helvig Jensen, så nu kunne jeg få svar på mine mange spørgsmål.

Jørgen Erik Helvig Jensen

Jørgen Erik Helvig Jensen

Jørgen Erik Helvig Jensen var født den 13. september 1923 i Køge. Han bliver gift med Katha i Højelse kirke den 29. april 1950 – I 1951 hvor de er flyttet til Køge får de sønnen Erik Helvig.

Jørgen arbejder som assistent på motorkontoret i Køge. I sin fritid laver han forskellige træarbejder, et stort dukkehus, forskellige møbler og tobaksskabe.

Jørgen bygger ’’Skoleskibet Danmark’’ i  perioden 1948 – 1950, som han forærer til Oksbøl kirke. Skibet er bygget i målestoksforhold 1:80. Jørgen Helvig skriver i sin levnedsbeskrivelse at skibet er ophængt i Oksbøl kirke på Als, svigermors sognekirke.

 

Uddrag af Jørgen helvig jensen's levnedsbeskrivelse

Uddrag af Jørgen Helvig Jensen’s levnedsbeskrivelse

 

 

 

 

 

Jørgen - sønnen Erik og Katha

Jørgen – sønnen Erik og Katha

Jørgen bygger endnu et modelskib,  det er en model af ’’Cutty Sark’’ som en overgang var udstillet på Køge bibliotek. Der vides ikke hvor skibet er blevet af.

Jørgen dør den 13. januar 1977 i Køge, 54 år gammel.

Katha dør den 7. oktober 1978 på plejehjemmet Søndermarksbo i Køge, 57 år gammel.

Anna Krogh som blev gift med Peter Nissen og var mor til Katha, døde den 4. oktober 1986 i Sønderborg.

 

 

Lidt fakta om Skoleskibet Danmark.

  • Tremastet fuldrigger
  • Bygget på Nakskov værft 1933
  • 77 meter langt
  • 10,4 meter bredt
  • Masthøjde 39,6 meter
  • Dybgang 5,0 meter
  • Besætning 16 fastansatte og 80 elever

Kilde: Bent Peder Krogh – Erik Helvig – Køge arkiv –  wikipedia

Genindsættelse af kirkeskibet ”Skoleskibet Danmark” i Oksbøl kirke, søndag den 15. Marts 2015.

Efter søndagens gudstjeneste blev kirkeskibet atter hængt op i Oksbøl kirke, efter at have lagt på præstegårdens loft i mange år. Fhv. Menighedsrådsformand Johann Petersen, Broballe hængte skibet op. Derefter blev der fortalt lidt om kirkeskibets bygherre Jørgen Helvig Jensen. Helge Lieberg fra Bolderslev som har restaureret kirkeskibet var mødt frem til genindsættelsen, ligeledes var Erik Helvig og hustru kommet fra København for at overvære at hans fars kirkeskib atter kom op at hænge i kirken. Arrangementet førte også Margit Staub og Bent Peder Krogh sammen med deres slægtning fra København, Erik Helvig, hans mormor Anna Krogh stammede fra Oksbøl Søndergade 5, hvor Margit og Bent Peder er født og opvokset.

Fra venstre ses: Erik Helvig og ægtefælle – Helge Lieberg – Margit Staub – Bent Peder Krogh

Fra venstre ses: Erik Helvig og ægtefælle – Helge Lieberg – Margit Staub – Bent Peder Krogh